Min familie og jeg overtog Ærtebjerg i sommeren 2022, hvor det havde været en vellidt hundepension i næsten 30 år med rigtig mange glade gæster, og nu kan jeg udleve en drøm om at gøre min passion med hunde til en del af min hverdag – hver eneste dag.
Jeg har altid haft med hunde at gøre, vokset op med dem været hundeejer i over 20 år og gerne med flere af gangen. Foruden mine egne hunde har jeg tidligere taget hunde til mig der skulle arbejdes med inden en omplacering, jeg har brugt mange år på at sætte mig ind i de forskellige racer så træningen kan sammensættes efter hver enkelt hunds behov.
Mine egne hunde har aldrig været i en hundepension og derfor bliver Ærtebjerg drevet med udgangspunkt i dem, og hvordan jeg ville ønske de havde det ved et ophold.
Det betyder at hvert et minut der er ledigt bruges på hundene, og derfor er der altid mindst én hund på kontoret hos mig. Der bliver taget højde for hver enkelt hunds personlighed og behov, fra de sætte første pote inden for døren – fordi hver en hund er helt speciel og opholdet her skal være en positiv oplevelse allerhelst med en afhentning hvor hunden ikke rigtig vil hjem igen 😊